Alle Indlæg

Tips til en anderledes tur til London

Tips til en anderledes tur til London

London er en af verdens mest besøgte hovedstæder. Det gælder også for danske turister, som ofte udnytter de billige flybilletter til at tage en weekendtur til Englands hovedstad. Mange skal en tur forbi de klassiske seværdigheder som Piccadilly Circus, Westminster Abbey, Tower of London og Big Ben, men London byder ind med en lang række andre seværdigheder og oplevelser. Oplevelser der måske ikke står øverst i guidebøgerne, men som ikke desto mindre kan tilbyde næsten lige så stor fornøjelse og spænding. Vi kigger her på 5 anderledes rejsetips for den nysgerrige turist i London.

 

Gå i sporene af Harry Potter

 

Hvis du elsker J.K Rowlings Harry Potter-bøger, så byder London ind med en hel del interessante seværdigheder. Besøg Harry Potter-vartegnene i London og genoplev ikoniske elementer som for eksempel Hogwarts Slot, Gringotts Bank eller Ollivanders butik. Harry Potter-filmene er en Warner Brothers-produktion, og filmselskabet valgte at bevare mange af kulisserne efter indspilningen. Disse kulisser kan ses på Warner Brothers Studios Park i det nordvestlige London nord for Watford.

 

Se og føl det gamle Rom midt i London

 

Længe før der kørte dobbeltdækkere og sorte London taxis i byen var London faktisk en del af Romerriget. På stort set samme sted som det moderne London er placeret, lå her romernes udgave af byen. Den hed Londinium og blev grundlagt cirka 40-50 år efter vor tidsregning.

Der er stadig flere synlige monumenter af det gamle romerske London, men det mest iøjnefaldende er næsten murværket, som stadig står lige inden nedgangen til Tower Hill metrostation. Her står resterne af ‘London Wall’, som er den gamle romerske mur, der tidligere omkransede byen. Man kan faktisk gå helt hen til murværket og berøre de sten, som blev placeret dér for snart 2000 år siden.

 

Fish n Chips på den rigtige måde

 

London er i den grad en multikulturel storby med alverdens restauranter fra alle dele af verden. Men når talen falder på engelsk mad, så vil de fleste tænke fish n chips. De gamle fish n chips restauranter hænger dog ikke på træerne, men man kan alligevel opleve den helt klassiske stemning på The Fryer’s Delight på Theobalds Road. Fish n Chips restauranten åbnede her i 1968 og selvom den har skiftet ejer et par gange, så er meget lidt ændret siden 1960’erne. Her kan du bestille forskellige klassiske fish n chips-retter og nyde dem i diner-agtige 1960’er båse i restauranten.

 

En løbetur i Hyde Park med indbygget sightseeing

 

De fleste lader løbeskoene blive hjemme, når de tager på storbyferie. De færreste tænker, at der bliver tid og plads til at jogge i byen, men der tager man faktisk fejl. Mange beboere løber ture i verdens hovedstæder, og derfor kan du som turist også gøre det. Hyde Park er en glimrende mulighed for både at få frisk luft, brændt kalorier af og set lidt historie og kultur. Parken i sig selv er et besøg værd, og hvis du er en habil løber, så kan du faktisk nå både Hyde Park og den tilstødende Kensington Park på en tur. Der er omkring 6 km. Du kan passende gøre et stop ved Kensington Palace og få et glimt af over 400 års royal historie på det kongelige palæ.

 

Tag en tur til det ‘normale’ London

 

Der er mange ting at tage sig til i London, men har du nogensinde spekuleret på hvor ganske almindelige borgere lever i byen? De rige centrale områder i eksempelvis Chelsea, Kensington, Camden eller Mayfair er nærmest kun for millionærer. Hvis du gerne vil se de steder i byen, hvor ganske almindelige arbejdere bor, så kan du tage metroen ud til eksempelvis kvarterer som Elephant and Castle syd for Themsen, der kan nås med en metrotur på 20-25 minutter fra det centrale London.

You may also like...

CVR-Nummer DK374 077 39